00
Indendørs aktiviteter » Hold beskrivelser
 

Holdbeskrivelser

MBL+ Turbo overkrop. Heidi Frikke
På MBL er der fokus på god træning af hele kroppen. Vi starter med en rigtig god opvarmning og har herefter fokus på mave, baller og lår. Vi kan bruge forskellige redskaber som vægte, Corebar og elastikker. Et hold, hvor alle kan være med. Derefter styrke af overkrop med vægte og bar.



Bold og balance. Malene Skouboe.
Kom og ved med til en time hvor vi får brugt hele kroppen. Træningen er baseret på øvelser hvor vi målrettet går efter at få styrket vores indre muskelkorset samtidig med at vi bliver styrket i kroppens store muskelgruppe- Vi bruger forskellige redskaber eks. Corebar, store træningsbold, redondo bold, elastikker osv.



Cirkeltræning. Helle Glass.
En super god muskeltræning for alle, hvor der trænes med vægte, på måtter, med elastik og med kroppens egen vægt på forskellige stationer. Der intervaltrænes i et minut, hvorefter der er 15 sekunder til at skifte station. En god træningsform som kombination til løb og cykelsport. 



Intro til Zumba Fitness. Maria Skødt Hansen.
Intro timen er til dem der gerne vil lære lidt af Zumba rutinerne før den lange Zumba time. Her bliver de mere indviklede trin brudt ned og et par af basis trinene sat på plads. Så hvis du frygter ikke at kunne følge med, så hop på en intro time... men frygt ej - intet er forkert i Zumba, det gælder om at have det sjovt! 



Zumba Fitness.  Mai-Britt Askholt, Birthe Gaj Nielsen og Maria Skødt Hansen
Zumba Fitness er dans for alle, som elsker god musik og latinamerikanske rytmer.
Det er en sjov og effektiv træning som er bygget op omkring små serier af forskellige stilarter, som salsa, cumbia, calypso, merengue, samba og reggaeton.
Der er ingen forkert måde at danse Zumba på. Det skal bare nydes, så kom og vær med, slip hofterne løs and let's ZUUUMBA. 



Zumba Toning. Mai-Britt Askholt.
Zumba Toning er for dig der har lyst til at stramme kroppen op til lækre latinamerikanske rytmer. Vi arbejder med Zumba toning sticks i koreograferede danse og der er øvelser for hele kroppen. Du opnår det bedste resultat af timen, hvis du kender Zumba basistrinene. 



Body Step. Christina Lauridsen, Ditte Bahl Nielsen
Body Step er en time hvor der arbejdes intensivt og effektivt på stepbænken uden den svære koreografi. Der arbejdes med forskellige niveauer på step bænken og i løbet af timen bliver der gennemgået alt fra opvarmning til pulstræning, party numre og udstrækning. Body Step vil give dig en god træning af hele kroppen og i det længere forløb give dig en bedre kondition. Timen er for dig der vil have en god, men intensiv time, hvor humøret er høj og musikken ligeledes. 



Cirkeltræning, bold, balance og styrke. Hans Peder Dreyer.
Dette hold henvender sig både til MÆND og KVINDER. Her er ingen rytme/dansetrin der skal følges. Efter kort opvarmning er der ca. 25 min cirkeltræning. Der intervaltrænes her i 1 min. hvorefter der er 15 sek. til at skifte station. Derefter er der ca. 30 min. hvor der fokuseres på styrketræning af såvel de store muskler samt de mindre og dybere liggende muskler, primært mave, ryg og baller. Der vil her blive brugt stor bold. Øvelsernes sværhedsgrad justeres efter den enkeltes niveau, så alle kan være med. Der sluttes af med udstrækning. Dette hold er også velegnet / tager hensyn til personer med ryg problemer. 



Body Pump. Sabine Hansen, Ditte B. Nielsen, Tanja G. & Hanne S. Larsen
Body Pump er et 60 minutters program designet til at give din krop en all-around træning med brug af vægte, vægtstang og stepbænke. Du bliver stærk, udholdende og defineret. Du bliver atletisk men ikke "pumpet"- navnet til trods. Dette er en time for alle.



Effekt m/pump. Lora Thomsen.
Effekt med pump er træning, hvor du kommer igennem styrke, stabilitet og udholdenhed. Du kommer igennem hele kroppen med brug af vægte og vægtstænger. Timen forgår langsom og kontrolleret. Dette er en time for alle.



Body Flow. Tanja Guldager.
Holdet er yoga inspireret, med elementer fra pilates og tai-chi. Vi arbejder med balance samt styrke og smidighed i hele kroppen. Timen afsluttes med ca. 10 min. relax/meditation. 



Power Hoop 1. Hanne Lauridsen.
En Powerhoop er en hulahopring, som vejer 1,7 kg. Det er et nyt, effektivt og sjovt træningsredskab, som styrker musklerne i ryggen, maven, taljen, hoften, numsen og benene. Den store diameter og vægten gør den nem at bruge. Jeg håber her, at få alle jer medlemmer med, som ikke har prøvet at hoope før. Vi starter roligt op, og forklarer alt om power hoopens fantastiske egenskaber. Det bliver en sjov time, og alle kan være med :-) 



Power Hoop 2. Hanne Lauridsen.
Dette er et hold fortrinsvis for dig der har prøvet at hoope et par gange før. Nybegyndere kan dog også være med, men der bliver ikke taget så meget hensyn og forklaret så meget.  Der bliver langsomt sat flere øvelser og redskaber på. Vi taber stadig ringen ;-) men kender grundbegreberne og ved, at øvelse gør mester. Kom og vær med. Vi griner og har det sjovt. 



Power Hoop 3. Hanne Lauridsen.
På dette hold kan vi holde ringen i gang en hel sang, og sætter arme og ben på. Vi går, hopper og drejer med ringen. Der bliver ikke forklaret meget. I kender allerede til powerhoppens fantastiske egenskaber, og hvad den gør for jeres krop, velvære og ikke mindst humør. 



Cirkeltræning Boks/Puls. Signe Thulin.
Kom og sved på panden og rigtig god træning for hele kroppen med 45 minutters træning ved stationer. Det er træning med høj puls og bokse inspirerende øvelser. 



Ballroom Intro. Sussi Vincens Nielsen.
Vi lærere grundtrinene i alle dansene. 



Ballroom. Sussi Vincens Nielsen.
Man lærer at danse vals, tango, cha cha cha, jive, rumba, samba osv. mens man får sved på panden og opnår rigtig god motion. Kombination af dans og aerobic sætter et højt energi niveau. Man lærer både herrens og damens trin. Alle kan være med uanset niveau.... 



Multitræning. Hans Peder Dreyer & Hanne Damgaard.
Multitræning er 1 ½ times styrketræning for hele kroppen med ikke mindre end 2 instruktører der vil sørge for en alsidig og effektiv træning.
Der veksles på holdet mellem brug af elastikker, vægtstænger, store og små bolde, Corebar m.m.
Alle, både mænd og kvinder uanset træningsniveau kan være med på dette hold.



Effekt. Lora Thomsen.
Effekt-træning - Træn din styrke, stabilitet, udholdenhed og bevægelighed med Effekt-træning. Effekt foregår langsomt og kontrolleret, så træningen er også for dig, der har problemer med led, ryg og muskler. 



SGI fitness & motion | Navervænget 1 | 6710 Esbjerg | Find kontaktperson under menuen "Kontaktpersoner"